1: Før du træder ind i et hjem, skal du altid se dig omkring og undersøge området, for du ved aldrig, om der er fjender til stede.
2: Værdsæt de, der giver gæstfrihed. Når en gæst ankommer, skal værten finde en passende plads til ham. Den, der er tvunget til at sidde på kanten, vil hurtigt mærke sin status.
3: En hver, der ankommer kold og træt, har brug for ild for at varme sig. Ligeså har de brug for mad og tøj, hvis de har rejst langt.
4: Den kommer til en andens hjem, har brug for vand til at vaske sig, et håndklæde til at tørre sig og en venlig velkomst. Ord, der bliver talt, og gensidig respekt er vigtige.
5: En hver, der rejser, har brug for visdom. Det er nemt at være klog derhjemme, men når man er blandt fremmede, kan uvidenhed hurtigt blive tydelig.
6: Man skal ikke prale for meget. Det er bedre at være forsigtig og tilbageholden, især når man er i andres hjem. Visdom er den bedste ven, man kan have.
7: Den forsigtige gæst observerer i stilhed, lytter med ørerne og vurderer med øjnene, før han taler.
8: Den, der vinder ros og velvilje, er heldig. Det er svært at bære byrden af at stole på andre, når man ikke ved, hvad de tænker.
9: Den, der har både ros og visdom, lever godt. Onde råd, som man tager til sig fra andre, kan føre til ulykke.
10: Der findes ingen bedre byrde at bære end visdom. Det er bedre end rigdom på fremmede steder, og det hjælper en med at overleve.
11: Visdom er den bedste følgesvend, og den værste byrde er overforbrug af alkohol.
12: Mennesker taler ofte om, hvor godt øl er, men det kan let tage overhånd og føre til tab af selvkontrol.
13: "Glemselens hegre" (en fugl, der repræsenterer glemsel) svæver over drikke, og den stjæler menneskets sind. Det er nemt at miste kontrollen.
14: Jeg blev fuld hos Fjalar (en klog jætte). Den bedste del af at drikke er, når man genvinder sin bevidsthed.
15: En konge skal være stille, klog og modig, men også glad og munter, indtil han står over for sin skæbne.
16: En tåbelig mand tror, at han vil leve evigt, hvis han undgår kampe, men alderdom giver ingen ro, selvom han undgår krigerens død.
17: En tåbelig mand stirrer og taler eller mumler i selskab. Alt er åbenlyst, når han drikker for meget.
18: Kun den, der har rejst vidt omkring, ved, hvordan mennesker opfører sig. Han, der ikke kender til verden, forstår ikke, hvordan man skal opføre sig blandt mennesker.
19: Hold fast i dit bæger og drik med måde. Tal kun, når det er nødvendigt, eller vær stille. Ingen vil kritisere dig, hvis du går tidligt i seng.
20: En grådig mand vil æde sig selv i døden. Han vil ofte blive til grin, når han sidder med kloge mænd.
21: Menneskets grådighed: Ligesom dyr ved, hvornår de skal stoppe med at spise og gå hjem, bør mennesker også lære at styre deres trang til at spise.
22: Latterens fælder: En person, der er dum og har et dårligt humør, vil ofte grine ad alt, fordi de ikke forstår situationens alvor eller deres egne mangler.
23: Bekymringens byrde: Den, der bekymrer sig om alt, vil ikke få hvile, selv om han holder sig vågen natten igennem. Bekymringer fører ikke til løsninger.
24: Falske venner: En naiv person tror, at alle, der smiler og ler med ham, er hans venner, men han forstår ikke, at der kan være nogen, der taler dårligt om ham bag hans ryg.
25: Manglen på sande venner: Den naive mand opdager først, at han har få sande venner, når han deltager i et møde eller samling, hvor vigtige beslutninger træffes.
26: Falsk selvtillid: En uvidende person tror, at han ved alt, når han er i sikkerhed derhjemme, men når han står over for udfordringer, viser det sig, at han ved meget lidt.
27: Vigtigheden af at lytte: Det er bedre at være stille og lytte end at tale for meget og afsløre sin uvidenhed. En person, der ved lidt, men taler meget, vil hurtigt blive afsløret.
28: Vigtigheden af viden: Den, der kan stille spørgsmål og lytte til svarene, vil blive anset som klog. Ingen kan skjule deres uvidenhed længe.
29: Farlige ord: En hurtigsnakkende person, der ikke tænker over sine ord, kan let skabe problemer for sig selv. Det er vigtigt at tænke før man taler.
30: Respekt for andre: Man skal ikke gøre nar af andre, især ikke i gæstfri sammenhænge, for alle har noget at byde på, selvom det ikke altid er synligt.
31: At undgå konflikter: Det er bedst at undgå konflikter, især når man er gæst i en andens hjem. At tale dårligt om værten kan kun føre til problemer.
32: Uoverensstemmelser mellem venner: Selv de bedste venner kan blive uvenner, og det er ofte små ting, der skaber splid. Derfor er det vigtigt at værne om venskaber.
33: Moderat spisning: Når man er til en gæstebud, bør man spise moderat og ikke være grådig. At spise for meget kan føre til skam og latterliggørelse.
34: Gode og dårlige venner: Det er bedre at besøge en god ven, selv om han bor langt væk, end en dårlig ven, selv om han bor tæt på. Venskaber skal plejes.
35: At undgå at være en byrde: En gæst, der bliver for længe, bliver til sidst uvelkommen. Derfor er det vigtigt at tage af sted, før man slider sit velkommen op.
36: Hjemmets værdi: Selvom man har en lille bolig, er det bedre end at bo hos andre og være afhængig af deres velvilje. At have sit eget hjem, uanset hvor lille, giver frihed.
37: Stoltheden i selvforsyning: Selvom man kun har lidt, er det bedre at have sit eget end at skulle tigge fra andre. At være selvforsynende er en kilde til stolthed.
38: Vigtigheden af at bære våben: Man skal altid have sine våben med sig, når man rejser, da man aldrig ved, hvornår man kan få brug for dem.
39: Grænser for gavmildhed: Der er ingen, der er så gavmild, at de altid vil give. Selv den mest generøse person vil nogle gange føle sig udnyttet.
40: Moderation: Man skal bruge sin rigdom klogt. At spare for meget kan føre til bitterhed og jalousi, mens generøsitet kan føre til ægte venskaber.
41: Venskabens gave: Venner bør glæde hinanden med gaver, som viser deres gensidige respekt og omsorg. De bedste venner er dem, der giver og modtager gaver fra hinanden, fordi det styrker venskabet.
42: Gengældelse i venskab: En mand bør være venlig overfor sin ven og gengælde en gave med en gave. Latter bør gengældes med latter, og tillid med ærlighed.
43: Valg af venner: Man skal vælge sine venner med omhu og ikke være ven med sin fjendes ven, da det kan føre til problemer.
44: Gode venskaber: Hvis du har en ven, du stoler på, bør du besøge ham ofte, udveksle tanker og gaver. Hyppige besøg styrker venskabet.
45: Mistænkelige venner: Hvis du har en ven, du ikke helt stoler på, bør du stadig opføre dig venligt overfor ham, men være forsigtig og altid være parat til at forsvare dig selv.
46: Venskab og mistillid: Hvis du har mistanke om, at din ven ikke er oprigtig, bør du stadig opføre dig venligt, men være på vagt og ikke lade dig snyde.
47: Betydningen af selskab: Da jeg var ung og rejste alene, følte jeg mig fortabt, indtil jeg fandt en ven. Mennesker har brug for hinandens selskab for at trives.
48: Vigtigheden af gavmildhed: De mest succesrige mennesker er dem, der er gavmilde og modige. De bekymrer sig sjældent og lever lykkeligt, mens de, der er smålige, ofte lever i frygt og bekymring.
49: Venskab gennem gaver: Jeg gav mine gamle tøj til to træfigurer, og selvom det ikke var meget, følte de sig beærede. Selv små gaver kan skabe venskaber.
50: Venskabens svindende natur: Et træ, der står alene i en mark, vil visne, ligesom en mand, der ikke har nogen, der elsker ham. Mennesker har brug for fællesskab for at blomstre.
51: Flygtigt venskab: Venskaber, der brænder stærkt og hurtigt, kan ofte slukkes hurtigt, og inden for kort tid kan al venskab være borte.
52: Små gaver betyder meget: Selv små gaver, som en halv brød eller et simpelt bæger, kan være nok til at få en ven.
53: Menneskelig fornuft varierer: Menneskers visdom varierer, ligesom sandstrande og søer er forskellige. Ikke alle mennesker er lige kloge.
54: Målt mængde af visdom: Det er bedst at være klog i moderate mængder. Den, der ved for meget, finder sjældent glæde i livet.
55: Begrænsning af viden: For meget viden kan være en byrde. Det er bedre at leve med en vis uvidenhed, da det kan føre til en mere sorgløs tilværelse.
56: Ukendt skæbne: Ingen kender deres egen skæbne, og det er bedst sådan, for hvis man kendte til alle fremtidige sorger, ville man aldrig finde fred.
57: Venskab vokser: Ligesom ild tændes af flammer, så vokser menneskelig venskab, når det deles mellem mennesker.
58: Tidlig opstandelse: Det er vigtigt at stå tidligt op og tage sig af sine opgaver, da den, der sover for længe, aldrig opnår succes.
59: Flid er vigtig: Tidlig opstandelse og flid er nøglen til succes. Dovenskab fører kun til fattigdom.
60: Vigtigheden af ressourcer: Det er vigtigt at have de nødvendige materialer, såsom træ til at bygge eller varme, da forberedelse og planlægning sikrer succes i det lange løb.
61: Opførsel i selskab: Når man går til tinget (forsamling eller møde), bør man være ren og velforberedt, selv hvis man ikke er klædt i det fineste tøj. Det er vigtigere at have orden på sine sko og bukser og at man ikke er beskidt, da det er bedre at være beskeden og ren end prangende og uplejet.
62: Ensomhed i selskab: Når en mand befinder sig blandt mange fremmede, kan han føle sig alene og kejtet, ligesom en ørn, der stirrer på vandet. Det er svært at føle sig tryg blandt fremmede uden støtte fra venner.
63: Vigtigheden af samtale: Det er klogt at spørge og lytte, da dette er vejen til viden. Kunsten at holde hemmeligheder er lige så vigtig; hvad tre ved, ved hele verden.
64: Magten i moderering: Enhver magtfuld person bør udvise mådehold. Når man er blandt ligemænd, er det vigtigt at huske, at ingen er uovervindelig.
65: Forsigtighed i tale: Man skal være forsigtig med, hvad man siger om andre, for man kan ofte modtage hævn for sine ord.
66: Værten og gæsten: Når man er vært, er det vigtigt at byde sine gæster velkommen, selvom de ankommer tidligt eller sent. Et venligt hjem er bedre end en tom dør.
67: At dele med venner: Hvis man har to stykker mad, er det bedst at dele med sin ven. En god ven er bedre end at have alt for sig selv.
68: Vigtigheden af varme og sundhed: Ild er det bedste for mennesket, og solens lys er uvurderligt. Sundhed og at leve uden sygdom er det vigtigste for mennesket.
69: Forskellige former for rigdom: Ingen er helt fattige, hvis de har børn, venner, rigdom eller evnen til at udføre gode gerninger. Alle disse ting bringer værdi til livet.
70: Livet er bedre end døden: Det er bedre at leve end at være død, selv hvis man har meget lidt. Livet giver mulighed for at samle rigdom og erfaringer.
71: Overlevelse trods handicap: En halt mand kan stadig ride, en enhåndet mand kan vogte en flok, og en døv mand kan kæmpe og sejre. Det er bedre at være i live og have en funktion end at være død.
72: Vigtigheden af børn: En søn, selvom han er født sent i sin fars liv, er stadig en velsignelse. Børn er de levendes arv, og de rejser mindesmærker for de døde.
73: Ordets kraft: Ord kan være stærkere end sværd. Selv de stærkeste mænd kan blive besejret af et velvalgt ord.
74: Nattens frygt: Natten bringer frygt for dem, der rejser uden at have tillid til deres skæbne. Skibets rigning er kort, og vinden er ustabil. Man ved aldrig, hvad morgendagen vil bringe.
75: Uvidenhedens farer: Den, der ikke ved noget, bliver let gjort til grin af andre. Mennesker er forskellige; nogle er rige, mens andre er fattige, men alle bør respekteres.
76: Berømmelse varer ved: Rigdom og slægtninge dør, men en god berømmelse dør aldrig. Den, der vinder sig et godt omdømme, vil blive husket for evigt.
77: Dødelighedens virkelighed: Rigdom og slægtninge vil dø, og en selv vil også dø. Det eneste, der lever videre, er ens eftermæle.
78: Flygtig rigdom: Jeg har set store rigdomme forsvinde fra dem, der engang ejede dem. Rigdom er flygtig og ustabil, som en glimtende ild.
79: Grådighedens blindhed: En uvidende person, der bliver rig, tror, han ved alt, men hans uvidenhed bliver blot forstærket. Grådighed forhindrer en i at lære sand visdom.
80: Vigtigheden af at tie stille: Runer og kraftfulde ord skal behandles med respekt. Den klogeste er den, der ved, hvornår man skal tie stille.
81: Dom over dagen: Man bør ikke rose dagen, før den er ovre, en kvinde, før hun er gift, et sværd, før det er testet, en pige, før hun er voksen, is, før man har krydset den, eller øl, før det er drukket.
82: Ret timing: Hug i vinden, ro til søs i godt vejr, tal i mørket, fordi mange øjne ser om dagen. Brug skjoldet til beskyttelse, sværdet til slag, og en kvinde til at elske.
83: Forholdsregler: Drik øl ved ilden, skøjt på is, køb en sulten hest og en slidt sværd, og fed en hest hjemme og en hund ved huset.
84: Kvinders upålidelighed: Man bør ikke stole fuldt ud på kvinder, da deres hjerter er omskiftelige som en vogn på et hjul. De er skabt til at være skiftende og kan være svære at forstå.
85: Vær på vagt overfor farer: Digtet advarer mod at stole på visse ting, såsom en brændende bue, en brændende flamme, en ulv der viser tænder, en galende krage, en brølende gris, rødderne af et træ, en bølge der vokser, eller en kedel der koger over. Det er alle ting, der kan være farlige eller uforudsigelige.
86: Flere ting man skal være forsigtig med: Du skal også være forsigtig med en pil i flugt, en bølge der bryder, is, der kun er en nat gammel, en snoet slange, en konges vrede, en nygift brud eller et sværd, der er blevet ødelagt. Alt dette kan være farligt.
87: Farlige ting: Digtet fortsætter med at nævne, at en syg kalv, en træl, der selv har valgt sin herre, en vis kvindes forudsigelser, eller en dødsliggende mand, er alle ting, man skal være forsigtig med, da de kan være ustabile eller upålidelige.
88: Advarsler om investering: Det er farligt at stole på en mark, der endnu ikke er sået, eller på en søn, der endnu ikke er født. Begge dele er usikre investeringer, fordi udfaldet er ukendt.
89: Advarsel mod tillid: Hvis du møder din brodermorder, eller et hus, der er halvt brændt, en hurtig hest eller en herreløs hund, skal du ikke stole på dem. De kan bringe problemer eller være utilregnelige.
90: Kvinders skiftende sind: En kvindes sind er som en vogn på glat is, en utæmmet hest eller en forrykt båd i storm. Kvinder, der tænker ondt, er svære at stole på, da deres sind er flygtige og uforudsigelige.
91: Kvinders hjerter: Mænds hjerter kan være lige så forræderiske som kvinders. Når vi smiler mest, er det, fordi vi tænker på, hvordan vi kan narre nogen.
92: Kunsten at vinde en kvindes hjerte: Hvis du vil vinde en kvindes kærlighed, skal du tale smukt til hende og give hende gaver. Lov hende gode ting, og hold dine løfter, da ingen kan modstå skønhed og velstand.
93: Undgå jalousi: Mænd bør ikke blive jaloux på andres kærlighed, for ofte får den kloge, hvad den dumme aldrig vil få, simpelthen fordi den kloge forstår, hvordan man vinder kærlighed.
94: Kærlighedens magt: Kærlighedens magt kan omdanne en klog mand til en fjols og føre til, at selv de stærkeste mænd gør dumme ting i kærlighedens navn.
95: Sorgen ved ulykkelig kærlighed: Kun hjertet kender sine egne sorger. Der er ingen værre sygdom end ikke at være i stand til at finde fred i sig selv, når man er ulykkeligt forelsket.
96: Længselens smerte: Digtet fortæller om den smerte, der følger med kærlighed og længsel, især når man længes efter noget, man aldrig kan få.
97: Odins kærlighedssmerte: Odin husker, hvordan han fandt og elskede en jomfru, der sov hvid som sne. Men selv den største glæde kan føre til stor smerte, når den går tabt.
98: Skæbnens magt: Skæbnen er uundgåelig. Odin blev lokket til at vende tilbage til sin elskede, men fandt kun skuffelse, da deres møde blev forhindret af andre.
99: Odins bedrag: Da Odin forsøgte at få sin elskedes gunst igen, fandt han kun et tomt løfte, en latter og en vågen husstand, som forhindrer enhver fortrolighed.
100: Odins tabte kærlighed: Odin beskriver, hvordan han fandt sin elskede, men til sidst fandt han kun et bundet hund ved hendes seng. Den varme kærlighed var blevet kold, og han forlod stedet skuffet.
101: Tidligt om morgenen, da jeg kom til hallen,var selskabet stadig sovende.Jeg fandt en hund bundet til sengenhos den gode kvinde.
102: Mange kvinder er gode, hvis man undersøger dem nøje,men de kan være svigefulde over for mænd.Jeg erfarede dette, da jeg forsøgte at forføreden kloge kvinde med smiger.Hun hånede mig og jeg opnåede intet hos hende.
103: En mand bør være glad derhjemme og gæstfri over for gæster.Han bør være forsigtig, opmærksom og talende,hvis han ønsker at lære noget nyt.Han bør ofte huske på det gode.Den, der ikke kan sige meget, kaldes en dumrian,og det er en af de usmarte egenskaber.
104: Jeg opsøgte den gamle jætte, og nu er jeg vendt tilbage.Jeg kunne ikke tie stille dér.Jeg talte mange ord til min fordeli Suttungs hal.
105: Gunnlöd gav mig en plads på en gylden stolog lod mig drikke den dyrebare mjød.Dårlig betaling gav jeg hende til gengældfor hendes hele hjerte og dybe sjæl.
106: Jeg lod Ratatosk (en egern) gnave på stenen,og jeg fik plads til at passere.Over og under var jætternes veje,og jeg risikerede mit liv.
107: Jeg har brugt den veltilkøbte farve godt,for der er intet mangel på viden,nu hvor Óðrerir (en af de tre mjødkar) er kommettil menneskenes verden.
108: Jeg tvivler på, at jeg nogensinde ville være kommetud af jætternes haller,hvis jeg ikke havde haft glæde af Gunnlöd,den gode kvinde, som lagde sin arm om mig.
109: Tidligt om morgenen kom rimtussernefor at spørge til Hávi (Odin's) rådi Hávis hal. De spurgte om Bølverkr (Odins dæknavn) var vendt tilbage til båndeneeller om han havde undsluppet Suttungs fangenskab.
110: Jeg tror, at Odin har holdt sit løfte om ringedene (en ed), men hvad skal man tro på hans løfter? Han sveg Suttung og lod Gunnlöd græde, efter at have bortført mjøden.
111: Det er tid til at recitere ved den vise mands stolved Urds brønd. Jeg så og tav, jeg så og tænkte,og jeg lyttede til menneskers tale. Jeg hørte om runerne blive diskuteret og om råd, der blev giveti Hávis hal, i Hávis hal hørte jeg det blive sagt:
112: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem,de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Rejs dig ikke om natten, medmindre du er ude på noget vigtigt, eller leder efter et sted udenfor.
113: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Sov aldrig i favnen på en kvinde med stor viden, så hun kan fange dig i sine lemmer.
114: Hun vil gøre det, så du ikke er opmærksompå møder eller sager af betydning. Du vil ikke have lyst til mad eller nogen fornøjelse,og du vil gå til sengs med sorg i hjertet.
115: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Begær aldrig en anden mands kvindeeller lad hende lokke dig.
116: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem,de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Når du er på fjeldet eller ved fjorden,og du er nødt til at rejse, så vær omhyggelig med at vurdere forholdene.
117: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd: Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Lad aldrig en ond mand vide om dine uheld,for du vil aldrig få noget godt ud af en ond mand.
118: Jeg så et enkelt tilfælde, hvor en mand blev dræbt af en ond kvindes ord. En forræderisk tunge blev hans endeligt, og det uden nogen virkelig grund.
119: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Hvis du har en ven, som du stoler på, så besøg ham ofte eller vejen vokser til med græs og buske, hvis ingen går på den.
120: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem,de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Tag dig til sjov med en god man dog lær hjælpsomme sange, mens du lever.
121: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem,de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Vær aldrig den første til at bryde et venskab, for sorg æder hjertet, hvis du ikke kan betro dig til nogen om dine følelser.
122: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Du skal aldrig skændes med en tåbelig mand.
123: For du vil aldrig få nogen belønning fra en ond mand, men en god mand vil kunne gøre dig æretog stærk med lovprisninger.
124: Når en person vælger at afsløre alle sine tanker til en anden, blandes deres skæbner sammen. Alt er bedre end at være falsk, en ven, der kun siger, hvad du vil høre, er ingen rigtig ven.
125: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Kæmp aldrig med tre ord mod en dårligere mand, for ofte fejler den bedre, når den værre er på banen.
126: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Du skal ikke være skomager eller skaftsmed, medmindre du arbejder for dig selv. For hvis skoen er dårlig lavet, eller skaftet er skævt, vil du blive bebrejdet for det.
127: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Hvis du ved, at noget er ondt, så erklær det ondtog giv ikke dine fjender fred.
128: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Vær aldrig glad for det onde, men glæd dig over det gode.
129: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd:Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Løft aldrig hovedet i en kamp, for da kan mændene se dine svaghederog sigte på dem.
130: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Hvis du vil få en god kvinde til at elske dig, skal du love hende skønne ting og sørge for, at dine løfter holder, ingen vil trættes af godt, hvis de får det.
131: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Vær forsigtig, men ikke for forsigtig, vær mest på vagt over for alkohol, andres kvinder og tredje, at tyve ikke leger med dig.
132: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Gør aldrig nar af eller hån en gæst eller en, der er på vej ind.
133: Ofte ved man ikke, hvilke slægtninge de er, der kommer ind, ingen mand er så god, at der ikke er noget galt ved ham, eller så dårlig, at han ikke er god til noget.
134: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Grin aldrig ad en gammel, klog mand, ofte er der meget godt i, hvad gamle siger, ord, der kommer fra en slidt krop, som hænger blandt de høje og skraber sig mod skjolde og vrimler blandt krigsmænd.
135: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem,de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Hverken overfald eller skræm en gæst ved din dør, vær venlig mod dem, der er på vandring.
136: Stærk er den port, der skal åbnes for alle, giv en ring (en gave), eller der vil blive bedt om én, og du vil ønske, du havde givet noget tidligere.
137: Jeg råder dig, Loddfáfnir, og du bør lytte til mine råd. Du vil drage nytte af dem, hvis du lærer dem, de vil være gode for dig, hvis du husker dem. Hvor du end drikker øl, vælg en plads på jorden, for jorden absorberer alkoholen, ilden tager sig af sygdomme, egetræer mod trolddom, korn mod fortryllelse, et hus mod skænderier
man skal påkalde månen mod had -græs mod kvægsår, runer mod ondt, og jorden skal tage imod vandfloder.
138: Jeg ved, at jeg hang på et vindblæst træi ni nætter, gennemboret af et spyd, og ofret til Odin, jeg selv til mig selv, på det træ, som ingen ved, hvorfra rødderne kommer.
139: De gav mig hverken brød eller drikkehorn, jeg så ned, jeg samlede op runer, skreg og faldt tilbage derfra.
140: Jeg lærte ni magiske sangeaf den berømte søn af Bölþorn, Bestlas far, og jeg drak den dyrebare mjød, skænket fra Óðrerir.
141: Så voksede jeg og blev vis,jeg voksede og blev stærk, ord fødte ord, handlinger fødte handlinger.
142: Du vil finde runer og visdomsord, meget mægtige ord, meget stærke ord, som den store vismand farvede og de mægtige guder skabteog Odin ridsede.
143: Odin blandt guderne, Dáinn for alferne, Dvalinn for dværgene, Ásviðr for jætterne, og jeg selv ridsede nogle.
144: Ved du, hvordan man skal riste dem?Ved du, hvordan man skal tolke dem? Ved du, hvordan man skal farve dem? Ved du, hvordan man skal prøve dem? Ved du, hvordan man skal bede dem? Ved du, hvordan man skal ofre dem? Ved du, hvordan man skal sende dem? Ved du, hvordan man skal ofre dem?
145: Det er bedre ikke at bede end at ofre for meget, en gave kræver en gengave, det er bedre ikke at sende en offergaveend at spilde den. Sådan ridsede Odin det før menneskers skæbner, hvor han rejste sig, og vendte tilbage.
146: Jeg kender disse sange. Som ingen kongekvinde kender, og intet menneskes barn. Den ene hedder "Hjælp",og den vil hjælpe dig mod al sorg og smerte.
147: Jeg kender en anden. Som menneskene har brug for, hvis de vil leve som læger.
148: Jeg kender en tredje. Hvis jeg har et stort behovfor at dæmpe mine fjender, da sløver jeg deres våben, så de ikke bider.
149: Jeg kender en fjerde. Hvis nogen lægger bånd på mig på mine hænder og fødder, så synger jeg en tryllesang, så båndene springer fra mine hænder, og lenken falder fra mine fødder.
150: Jeg kender en femte. Hvis jeg ser en pil flyve mod en fjende i kamp, den vil flyve så langsomt, at jeg kan stoppe den, hvis jeg ser den med øjet.
151: Jeg kender en sjette. Hvis en mand sårer mig med en ung gren, så vil den skade ham selv mere, end den vil skade mig.
152: Jeg kender en syvende. Hvis jeg ser en høj ild blusse op omkring mine venner, kan den ikke brænde så kraftigt, at jeg ikke kan stoppe den. Jeg kender en tryllesang til at dæmpe flammerne.
153: Jeg kender en ottende. Det er nyttigt for alle at lære den. Hvor end had opstår mellem mænd, kan jeg hurtigt løse det.
154: Jeg kender en niende. Hvis jeg er nødt til at redde mit skib fra storm, kan jeg stille vinden på havetog dæmpe hele bølgegangen.
155: Jeg kender en tiende. Hvis jeg ser hekse ridende på loftet, kan jeg sørge for, at de farer vil dog ikke kan finde vej hjem til deres egne sind og kroppe.
156: Jeg kender en ellevte. Hvis jeg skal lede mine kære i kamp, kan jeg synge under skjoldene, og de vil gå uskadte til kamp og komme uskadte fra kamp, de vender hjem uden tab.
157: Jeg kender en tolvte. Hvis jeg ser en hængt mand i et træ, kan jeg riste runer og få ham til at stige ned og tale med mig.
158: Jeg kender en trettende. Hvis jeg skal velsigne en ung mand med vand, vil han ikke falde i kamp, han vil ikke blive såret af våben.
159: Jeg kender en fjortende. Hvis jeg skal forklare guderne for en gruppe mennesker, kan jeg skelne mellem alle guder, elvere og jotner. Få mennesker har denne viden.
160: Jeg kender en femtende. Den sang, som dværgen Þjóðrerir sang foran Dellings dør. Han sang styrke til aserne, held til elverne og visdom til Odin.
161: Jeg kender en sekstende. Hvis jeg ønsker en klog mands kærlighedog fulde tillid, kan jeg vende hjertet på en hvilken som helst kvinde og ændre hendes sind.
162: Jeg kender en syttende. Det vil være svært for nogen at vende deres sind mod mig. Disse sange, Loddfáfnir, vil du have gavn af længe, de vil være nyttige for dig, hvis du lærer dem, gode for dig, hvis du husker dem, og nødvendige for dig, hvis du bruger dem.
163: Jeg kender en attende. Jeg vil aldrig afsløre den for nogen pige eller kvinde, medmindre hun ligger i mine arme, eller hun er min søster.
164: Nu er Odins tale talt i Odins hal, meget nyttigt for menneskers sønner, uønsket for jætters sønner. Held til den, der talte, held til den, der kan, held til den, der lærte, og held til dem, der lyttede.