Vores højtider er de fire årstider.
Den vigtigste af dem er nok Vintersolhverv, derefter kommer Sommersolhverv og så de to jævndøgn.
Vintersolhverv
Vores Vintersolhverv varer en uge, fra d. 17. december til d. 23. december, hvor vi ønsker alle et godt Vintersolhverv, spiser god mad og er sammen med dem, vi har kært.
I denne tid er der tradition for, at man hjælper de svagere i samfundet; man afviser ikke en sulten mand ved døren.
Udøver man denne tradition, er det vigtigt, at man ikke går på kompromis med sin egen sikkerhed.
Mad
Selve dagen som er den 21 eller 22 december, her spiser vi gerne gris som symbol på Freyas gris Hildisvíni og en Glat hved navn Særrimner, som bliver spist hver aften i Valhalla.
Der ud over spise ged, som symbol på Thors gede Tanngnjóstr og Tanngrisnir.
Så har vi æber som symbol på æbeltræet der giver guderne eveing liv.
Drikker vin og mjød som er de drikke Odin drikker.
pynt
Masser af lys, det er det vi fejre, nu kommer det tilbage.
Pynter med stråbukke som symbol på Thors geder Tanngnjóstr og Tanngrisnir.
Forårsjævndøgn markerede begyndelsen på den lysere og varmere tid, tiden hvor vi fejrer naturens genfødsel og fornyelse.
Her er guderne Frej, Freya og Frigg i fokus, da de alle er symboler på fornyelse.
Det er en god tid at lave ofringer til guderne for at sikre frugtbarhed og gode afgrøder. Hvis der er mulighed for det, kan dette også være tiden, hvor man laver bodsofringer, hvor alle bliver kaldt til goden én efter én og får et blodstryk på panden som symbol på, at vi står sammen. Det resterende blod vil blive ofret over bål, vandløb eller sø.
Denne dag vil alle stridigheder også blive sat på pause; ingen kamp eller skænderier er tilladt, medmindre det er i selvforsvar. Dagen skal også fejres med god mad og god drikke.
Sommersolhverv falder altid enten den 20. juni eller den 21. juni.
Det er tid for fest og glade dage; dette er når dagen er længst og natten er kortest, det er her, hvor lyset er stærkest mod mørket.
Mange ritualer og traditioner er fokuseret på at fremme vækst og velstand.
Der skal holdes fest, og det er normalt, at man tager ferie på dagen for sommersolhverv og dagen efter. Dagen står i musikkens tegn; musik løfter stemningen.
Urter og blomster plukkes, da de menes at have særlige helbredende kræfter. De bruges som dekorationer til højtiden.
Der skal være et stort bål, hvor folk kan give ofringer til guderne.
Høstblot falder d. 22 sptemper eller d. 23 sptemper.
Høstblot er en vegtig højtid for serdeles landbruget.
Her takker vi guderne for den mad som vi har kunne fra vores marker og dyr, og sikre dens holdbarhed.
Vi offre mad til guderne som tak for den mad vi har kunne få, og vi offre for at lade vores mad vare hele vinteren.
Her tager landmanden den første afgrøder han har høstet, og offre den del han kan undvære.
Lege og dyste som symbolk på vi er stærke og klar til at gå den mørke tid i møde.
Folk offre til den gud som de ønsker at blive set af.
Vi offre også til forfødere.
Hvis der er mulighed for det, kan dette også være tiden, hvor man laver bodsofringer, hvor alle bliver kaldt til goden én efter én og får et blodstryk på panden som symbol på, at vi står sammen. Det resterende blod vil blive ofret over bål, vandløb eller sø.